Vi er landet på BALI! Øj, det trak tænder ud, men efter to dages forsinkelse kunne vi i går endelig sætte fødderne på balinesisk grund. Så snart flyet landede, kunne man høre både begejstring og lettelse gå igennem flyet, og vi havde da heller ikke selv regnet med, at vi kom afsted i går. Det ændrede sig dog pludseligt, da vinden skiftede til syd i stedet for nordvest mod Bali, som gjorde at askeskyen fra Lombok lukkede lufthavnen. Hvis I slet ikke ved hvad vi snakker om og hvorfor vi var strandet to døgn på Jakarta, så kan I læse mere her 
Anyways – de sidste par dage har været fyldt med frustrationer og mundede ud med mega stress, fordi vi fik at vide to timer efter alle andre, at vi skulle ud i lufthavnen for at få vores boardingpas ændret. Nogle glemte at ringe til vores værelse, så vi måtte pakke taskerne på 10 minutter og så ellers afsted. Vi nåede det dog, og nu er vi her!
Hverken billeder eller tekst herunder har noget at gøre med Bali, men er fra Cambodja, hvor vi tog på tur rundt ved Angkor-templerne.
Efter vi havde set solen stå op over Angkor Wat tidlig torsdag morgen, hoppede vi op på vores cykler og futtede videre til næste tempel: Ta Prohm. Lige præcis det navn siger nok ikke så meget, men når det bliver sat i forbindelse med Tomb Raider, er det ikke svært at gætte sig til hvilket tempel det drejer sig om; nemlig et af de templer i Angkor-området som har fået lov at stå mere eller mindre uberørt og derfor er blevet overfaldet af naturen på den pæneste og mest fascinerende måde man kan tænke sig. Det er fyldt med store, høje træer, der krammer de gamle sten, og generelt er det som at gå rundt i et labyrint fra et eventyr.
Solopgangsbillederne fra Angkor Wat bliver I selvfølgelig ikke snydt for, men eftersom det er nogle af de bedste billeder fra vores tur indtil videre, gemmer vi dem lige til sidst
På vej hen til Ta Prohm-templet var vi nærmest alene på vejen. De fleste turister fortsatte en anden vej rundt i området, og vi havde derfor de fine, små veje blandt ruiner og høje træer helt for os selv. Sådan føltes det i hvert fald det meste af tiden. Vi blev overhalet et par gange af både ivrige cyklister (som havde voldsomt meget fart på!) og lokale på motorcykler, men vi havde slet ikke travlt med at komme frem. Turen var så smuk, og fordi vi ikke skulle tage hensyn til andre end os selv, kunne vi stoppe op hvornår vi ville og finde kameraet frem.
Det var både udfordrende og fascinerende at gå rundt inde bag de mere end 800 år gamle tempelmure. Det med at forestille sig hvordan livet og hverdagslivet engang har udspillet sig i den kulisse, kunne jeg dog slet ikke forholde mig til mens vi gik rundt. Sådan havde jeg det også med Machu Picchu. Det virkede for overvældende i situationen. Det fascinerende ved at gå rundt var derfor ikke selve historien som ruinerne fortæller, men nærmere den måde naturen har overtaget templet på og gjort det til en del af sig. Det var imponerende at se hvordan templet er blevet overladt til den levende jungle i flere hundrede år. Dynamikken mellem noget menneskeskabt, historisk arkitektur og den overvældende natur var (endnu engang) en kæmpe oplevelse.
Stenene var skæve og mosbeklædte, indgraveringerne asymmetriske, træerne mægtige og høje og jorden ujævn. Alt det gjorde det udfordrende i det hele taget at bevæge sig rundt i omgivelserne, men bestemt også at fotografere. Jeg er sjældent irriteret når jeg har et kamera i hånden. Det er en af de måder jeg kobler af, og jeg ænser ofte ikke folk omkring mig, andet end hvis de er i fokus i kameraet Og det er rart at zone ud på den måde, men lige præcis torsdag morgen kl. 7 var jeg lidt presset og frustreret over solen, motiverne, lyset, farverne og jeg ved ikke hvad. Billederne synes jeg dog tog sig nogenlunde ud trods alt 
Er I klar til billedspam? Forhåbentlig! Det var svært at skære ned, og det er her er altså kun billeder fra ét tempel
English: A bunch of photos from last week when we explored Ta Prohm in the Angkor-area. It’s a beautiful, old templed almost eaten up by nature, and it was fascinating to just wander around and explore the old walls and big trees almost hugging the temple.
